Nyhedsbrev fra Blik- og Rørarbejderforbundet Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nr. 6 - 2020

Facebook-Live: Stil spørgsmål til OK 2020

Lørdag den 4. april kl. 11.00 står Blik og Rørs daglige ledelse til rådighed for at svare på medlemmernes spørgsmål om de nye overenskomster. 
 
Følg med på Blik og Rørs facebookside, når vi lørdag den 4. april kl. 11.00 for første gang afholder virtuelt informationsmøde om overenskomstforhandlingerne.
Besøg Blik og Rør på Facebook her...

Blik og RørUngdoms landsudvalg anbefaler lærlingene at stemme JA

 
Landsudvalget i Blik og RørUngdom har drøftet overenskomstforhandlingerne og protokollaterne for lærlinge på VVS- og skorstensfejeroverenskomsterne. 
 
Det er et enigt landsudvalg, som er tilfreds med protokollaterne for lærlingene.  Et enigt landsudvalg i Blik og RørUngdom anbefaler at stemme ja til det resultat, som er opnået på skorstensfejeroverenskomsten, mens et flertal af landsudvalget anbefaler et ja til det opnåede resultat på VVS-overenskomsten.
 

Landsudvalget opfordrer alle VVS- og skorstensfejer lærlinge i Blik og RørUngdom til at tage stilling til de opnåede resultater, og stemme om deres overenskomst.
Læs mere...

Ekstra fagblad sætter fokus på OK 2020

Som følge af den alvorlige Corona-smitte blev alle planlagte informationsmøder om overenskomst­forhandlingerne aflyst. 
 
For at give medlemmerne bedst muligt indblik i forhandlingerne og de opnåede resultater udgives at særnum­mer af Fagbladet Blik & Rør.  I bladet gives der et indblik i forhandlingerne og de opnåede resultater, hvor nogle af detaljerne bliver uddybet.
 
Det gøres blandt andet ved, at medlemmerne får ordet. Både i debat med forbundsformanden i en podcast, og ved at blive inspireret af andre medlemmers tanker og holdninger.
Læs særnummer af Fagbladet Blik & Rør her...

Ny vejledning: Forebyg coronasmitte på arbejdspladsen

Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg står bag Corona-vejledning til byggepladser og i private hjem. 
 
Med udgangspunkt i myndighedernes retningslinjer har Branchefællesskabet for arbejdsmiljø (BFA) i Bygge & Anlæg udsendt en vejledning i, hvordan man i bygge- og anlægsbranchen kan forebygge smitte fra Corona-virus. 
 
Her kan man læse om ansvar og pligter for arbejdsgivere og ansatte, forholdsregler mod smitte, en lang række instruktioner og et afsnit om samarbejdet med andre aktører på byggepladserne.
Læs mere...

Corona: Krise-regler forlænges for ledige

Suspenderingen af lediges pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet er nu blevet forlænget på ubestemt tid. Det meddeler STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering).
 
På baggrund af corona-udbruddet forlænges reglerne for, at ledige ikke pligt til at søge job eller komme til samtale i a-kasser og jobcentre. Suspenderingen er blevet forlænget på ubestemt tid. Det vil sige, at der ikke længere er en slutdato.
Læs mere...

Formanden har ordet: Solidaritet i en krisetid

Siden Danmark blev lukket ned, har vi stået over for udfordringer, vi aldrig har set før. Corona er en forfærdelig virus med mange menneskelige tragiske følger. Og den påvirker ikke kun den måde, vi er sammen på. Den efterlader også dybe spor på vores arbejdsmarked. Stort set alle private virksomheder – store som små - melder om store fald i omsætning, og vi kan allerede nu se, at det har store konsekvenser for lønmodtagere på tværs af bygge- og anlægsbranchen.
 
Statsminister Mette Frederiksen tændte i mandags et lille lys i mørket, da hun fortalte om regeringens planer om en genåbning. Men spørgsmålet er om Danmark nogensinde bliver som før. Eller om vi kommer til at tale om et Danmark før corona, og et radikalt ændret samfund efter. 
 
Som forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet ser jeg det som mit livs svendeprøve at få dig og dine kolleger så trygt og sikkert igennem denne krise, som overhovedet muligt. Derfor vil jeg i den kommende tid komme med lidt af mine tanker om situationen, så I også kan følge lidt med i vores indsats fra forbundet.
Læs hele formandens blog her...

Pas dine forsikringer, de passer på dig – også selvom du er uden job

Hvis du mister dit arbejde – fx som følge af situationen med corona – har du stadig forsikringer gennem din pensionsordning. Det er dog altid en god ide at tjekke din pension, når der sker ændringer i dit liv – og måske forlænge forsikringerne. 
 
Pensionsordningen gennem Industriens Pension eller PensionDanmark består af en opsparing og en række forsikringer, som kan hjælpe, hvis du fx bliver alvorligt syg.
Læs mere...

Ny direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne

Tekniq Arbejdsgivernes nuværende adm. direktør, Niels Jørgen Hansen, går på pension den 1. maj. Han afløses af Troels Blicher Danielsen.

Den nye direktør er 43 år og har en lang karriere bag sig som embedsmand i Erhvervsministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Han kommer fra en stilling som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet, hvor han har haft ansvar for pensionsområdet, analyseafdelingen og det internationale område.
Læs mere...