Nyhedsbrev fra Blik- og Rørarbejderforbundet Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nr. 14 - 2020

Arbejdstilsynet sætter fokus på coronasmitte blandt udenlandsk arbejdskraft

Arbejdstilsynet vil nu kontrollere virksomheder, der bruger udenlandsk arbejdskraft. Det sker efter coronasmitte på en byggeplads.

 
- Vi ser alt for ofte, at de udenlandske arbejdere på byggepladserne ikke overholder de forholdsregler, der skal tages på byggepladserne, siger Søren Schytte, der er arbejdsmiljøansvarlig hos Blik & Rør.
Læs mere...

Der skal ren luft på skoleskemaet

Indeklimaet i langt de fleste folkeskoler er stadig katastrofalt ringe. Nu præsenterer Blik & Rørarbejderforbundet og en række andre aktører og organisationer derfor forslag til konkrete tiltag, som kan bringe frisk luft ind i klasselokalerne. Tiltagene er blevet præsenteret for boligminister Kaare Dybvad.

Læs mere her...

En historisk sejr for Blik og Rør

Efter et langt og sejt pres fra blandt andet Blik og Rør og 'Alliancen for en værdig tilbagetrækning', er der nu en aftale i hus, der kan sikre en værdig tilbagetrækning for dem med et langt og hårdt arbejdsliv. Aftalen om tidlig pension er en historisk sejr for Blik og Rør, skriver forbundsformand Henrik W. Petersen på sin blog.

Selvom det er en sejr, så er der dog stadig meget at kæmpe for.

- Selvom flere medlemmer nu kan trække sig tidligere tilbage, så betyder det ikke, at vi i forbundet kan læne os tilbage.

Læs hele debatindlægget her...

Årets sidste fagblad er færdigt

I næste uge bliver årets sidste fagblad omdelt til postkasser i hele landet. Men du kan allerede nu få et kig, hvis du ikke kan vente!

I årets sidste fagblad kan du komme med en tur på toppen af Frederiksberg Rådhus, hvor Blik & Rør-medlemmer har været med til at restaurere. Du kan også få et godt tip til, hvordan du klarer håndvask, når du er på farten. Du kommer også til at møde fire elever på TECHCOLLEGE i Aalborg, som elsker VVS-faget, og som er kvinder. Du kan også blive opdateret på, hvordan Årsmødet for Blik & RørUngdom forløb. Du kan også læse Søren Krusbergs rørende fortælling om nedslidning. Det og meget mere kan du læse i det nye fagblad.

Se fagbladet her

Arbejdsmiljø: Tid til vinterforanstaltninger

Den 1. oktober er passeret, og så er tiden kommet til, at byggepladsen skal være gjort klar til den kommende vinter.

 
Læs hvilke foranstaltninger, du skal være opmærksom på og se branchevejledningen ved at trykke "læs mere".
Læs mere...

Demonstration ved Korsør Sygehus

Aktionsgruppen var en del af en demonstration ved Korsør Sygehus sammen med 3F. Baggrunden for demonstrationen er en konfliktramt byggeplads, hvor bygherre ikke har ønsket at indgå overenskomst med 3F. Bygherren har en tømrervirksomhed, men det meldes, at der også bliver lavet arbejde, der ligger under Blik & Rørs overenskomst, hvorfor der var et stort fremmøde af Blik & Rør medlemmer.
 
- Vi sikrer fællesskabet ved at troppe op så mange mennesker. Det er vigtigt for Blik & Rør, fordi det er tværfagligt. 3F startede, men det viste sig, det også er vores fag, der drejer sig om. Blandt andet radiator-, rør- og VVS-arbejde, fortæller Brian Kristensen fra Næstved, der til daglig er ansat i Bravida, og som er en del af Aktionsgruppen.
Læs mere her...

Vi kommer ikke uligheden til livs uden at kigge på dagpengesystemet

En ordentlig dagpengesats er en nødvendig del af ligningen, hvis vi vil komme uligheden i Danmark til livs. Det skriver Blik & Rørs næstformand og A-kasse-ansvarlig, Stig Søllested.  
 
- Mens vi skal gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at flere kommer i job, så vil der stadig være en gruppe, som periodevist har brug for at modtage dagpenge. Og de har ret til en ydelse, de faktisk kan leve af. Det er grundstenen i den danske flexicurity-model, at der er en ordentlig dagpengesats at falde tilbage på, mod at virksomhederne rimelig fleksibelt kan hyre og fyre, alt efter hvor fyldt ordrebogen er, skriver Stig Søllested.
Læs mere...

Få overblik over dine videreuddannelsesmuligheder med Adgangskortet

Nu er det blevet nemmere og mere overskueligt at få en oversigt over, hvilke muligheder du har for videreuddannelse. Du kan bruge UddannelsesGuidens nye værktøj Adgangskortet, når du vil undersøge, hvilke videregående uddannelser, du har adgang til at bygge oven på din erhvervsuddannelse.
Læs mere...

Direktiv om mindsteløn vil trække tæppet væk under den danske model

EU-kommissionen er kommet med deres forslag til et direktiv om mindsteløn. Selvom de påstår, at det ikke vil gå ud over den danske aftalemodel, så afviser forbundsformand Henrik W. Petersen forslaget. EU skal ikke blande sig i den måde, vi forhandler løn- og arbejdsvilkår på her i Danmark, siger han.

Læs mere...

OK2021: Krav for offentlige ansatte er fremsat

Til foråret skal der forhandles nye overenskomster på det offentlige område. Derfor har tillidsrepræsentanterne på det offentlige område været samlet og formuleret medlemmernes krav forud for de kommende forhandlinger. 
 
Overenskomsten på det kommunale, det regionale område og staten udløber med udgangen af marts 2021, og Blik- og Rørarbejderforbundet skal forhandle løn- og ansættelsesvilkår på vegne af de medlemmer, som er ansat på det offentlige område.
Læs mere...