Nyhedsbrev fra Blik- og Rørarbejderforbundet Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nr. 3 - 2021

Nye satser

Nu kan du se de nye satser for bl.a. løn. De gælder fra 1. marts.
Læs mere her...

Medlemsfremgang på 7. år

Syv år i træk har Blik- og Rørarbejderforbundet kunnet fortælle om medlemsfremgang i forbundet. I år ser ikke ud til at blive nogen undtagelse. På nuværende tidspunkt er der allerede en stigning på 0,5% svende – siden nytår. Det er noget, der glæder Niels Braaby, der er næstformand hos Blik & Rør.

- Det er rigtigt positivt, at det stadig går fremad med vores organiseringsindsats, og at flere vælger at blive en del af fællesskabet. Vi er kun i februar, så tallene ser gode ud.

Læs mere...

Lokalforhandlinger trodsede corona og gav 7% ekstra i løn

Er det overhovedet muligt at lave en god lokalaftale, nu når coronavirus har presset økonomien hos de fleste virksomheder i Danmark? Ja er svaret, hvis du spørger den nyslåede tillidsrepræsentant Janus Havlit Appelgren Kleiner, 45, fra Ellinge Smedie på Fyn, der for nyligt har overstået sin første lokalforhandling, der endte med en lønstigning på ca. 7%. Janus har kun været tillidsmand siden 1. december 2020, og derfor var det noget af en ilddåb, han fik, da han skulle overbevise ledelsen om, at der skulle være lige løn for alle i virksomheden, og at den skulle være højere.

Læs mere her...

Ny sekretariatschef i Blik og Rør

Den 1. marts tiltrådte Kiki Jano Nielsen stillingen som sekretariatschef i Blik og Rør. Hun afløser kommunikations- og administrationschef, Allan Guldberg, som stopper i Blik og Rør den 1. marts, da han har valgt at søge andre udfordringer. 
Læs mere...

Kæmpe vvs-optag på TECHCOLLEGE

Den 18. januar er 81 nye elever startet på VVS-energiuddannelsen på TECHCOLLEGE i Aalborg. Det står i skarp kontrast til det normale tal, som ligger på ca. 50. Af de
80 er 8 af dem EUX-elever, og der er gået en 30 stykker med over direkte fra GF1 og 50 kommer udefra.

Men hvad har TECHCOLLEGE i Aalborg gjort anderledes?

- Vi har i det lokale uddannelsesudvalg aktivt arbejdet mod at få et fornuftigt indtag af VVS-elever ind. Det har vi blandt andet gjort gennem branding af uddannelsen, siger Thomas Christensen, der er formand for det lokale uddannelsesudvalg og Kreds Nord-Midtjylland.

Læs mere...

Invitation: Webinar om vvs-branding

Blik- og Rørarbejderforbundet og TEKNIQ Arbejdsgiverne lancerer mandag den 15. marts 2021 en brandingkampagne af vvs-branchen, og vi vil meget gerne invitere dig til at få et smugkig og blive en del af kampagnen.

Formålet med kampagnen er at brande vvs-branchen som andet og mere end traditionelt håndværk og samtidig få flere unge til at vælge en vvs-energiuddannelse. Vi har derfor produceret en ny brandingfilm, der underbygger fortællingen om, at vvs-branchen er en moderne branche, som bidrager til den grønne omstilling og skaber sammenhæng mellem teknik, mennesker og bygninger.

Læs mere...

JOB: Blik- & Rørarbejderforbundet søger leder til nyoprettet organiseringssekretariat

Blik & Rør har efter en årrække med succes i medlemsfastholdelsen og medlemsfremgang besluttet at tage næste skridt. Vi ønsker at styrke organisering i alle led i vores arbejde. Derfor søger vi en leder til organiseringsindsatsen, der skal oprette et nyt organiseringssekretariat og understøtte Blik & Rørs udvikling som organiserende fagforening.

Den daglige leder skal være en person, som har kendskab til og forståelse for værdien af organiseringsarbejdet. Det er vigtigt, at du er engageret og vedholdende i forhold til opgaven, og ikke er bange for at gå foran.

Læs mere...

Debat: Vi vil give ordet til de oversete danskere

Der er en skævhed i den offentlige debat. Helt almindelige danskeres syn på politik og samfund har ikke den plads, som det fortjener. Det vil vi lave om på. For vi mener, at der er et grundlæggende behov for, at faglærte og ufaglærte hårdtarbejdende danskere også kommer til orde, når der diskuteres politik her i landet.

Derfor offentliggør vi fire fagforbund, som tilsammen udgør ’Alliancen’, de første resultater af en af Danmarks største og mest omfattende befolkningsundersøgelser og meningsmålinger. Vi har spurgt mere end 5000 danskere om deres holdning til forskellige politiske emner, deres politiske ståsted, deres ønsker og deres virkelighed. Og vi kommer til at gøre det igen hver 6. måned for at se i hvilken retning tingene bevæger sig. 

Læs mere...