Nyhedsbrev fra Blik- og Rørarbejderforbundet Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nr. 10 - 2018

Kongres 2018: Nye veje for fællesskabet

Efter 11 år i spidsen for landets VVS’ere og skorstensfejere stopper Max Meyer som forbundsformand. Derfor skal de delegerede på forbundets kongres i Aalborg vælge en ny forbundsformand og ledelse i Blik- og Rørarbejderforbundet. 

Afløseren som forbundsformand er allerede kørt i stilling. Således peger forbundets hovedbestyrelse på den nuværende næstformand, Henrik W. Petersen, som den rette efterfølger, og ved redaktionens slutning var han den eneste kandidat til posten.
Læs mere...

EUD reform: Løkkes visne dusk

Regeringen præsenterede for nylig en fin buket med tolv glinsende forslag til at få de unge til at vælge at blive faglærte og styrke erhvervsuddannelserne over de næste fire år. Men buketten strutter ikke helt så frisk, som man skulle tro ved første øjekast.
 
Regeringen buser for tiden stolt frem med deres nye udspil til erhvervsuddannelserne. Sagen er, mener regeringen, at skolerne peger alt for meget i retning af formidling og beregning og dermed gymnasierne frem for at fremhæve de praktiske fag. Nu skal denne buket med tiltag fra Lars Løkke rette op på den skævvridning, og få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.
Læs mere...

Tak for alt

Det er svært at sige farvel. Kampen for bedre løn- og arbejdsvilkår for landets VVS’ere og skorstensfejere har fyldt rigtig meget i mit liv, og det har været et kæmpe privilegium at have haft medlemmernes tillid til at være forbundsformand for Blik- og Rørarbejderforbundet de seneste 11 år.
 
De seneste måneder har minderne om de mange oplevelser og kampe fra tiden som tillidsvalgt fyldt meget hos mig. Tankerne går helt tilbage fra dengang for 40 år siden, hvor jeg første gang blev involveret i det faglige arbejde som sikkerhedsrepræsentant, og frem til de senere års overenskomstforhandlinger og møder med politikere. 
 
Læs mere...

Afskedsreception for Max Meyer

Kære medlemmer, kolleger, samarbejdspartnere og venner.
 
Efter mere end 23 år med varetagelse af medlemmernes interesse, heraf de seneste 11 år som forbundsformand i Blik- og Rørarbejderforbundet, har Max Meyer valgt at stoppe på forbundets kongres og bruge mere tid på familien og på andre projekter. 
 
I den anledning vil det glæde Blik- og Rørarbejderforbundet at se alle, der har lyst og lejlighed til at ønske Max en ”god vind” fremover.  Receptionen foregår torsdag den 4. oktober 2018, kl. 14.00 -18.00, hvor der er åbent hus i Kantinen, 5. sal Nyropsgade 14-18, 1602 København V. 
 
Med venlig hilsen 
Henrik Petersen Næstformand
Læs mere...
Læs mere og tilmeld dig her...

Politisk enighed om indsats mod asbest

Bred aftale skal forebygge udsættelse for asbest.
 
Selv om det er mere end 30 år siden, at asbest blev forbudt i Danmark, er der stadig risiko for at blive udsat for det farlige stof. Derfor har et bredt politisk flertal nu indgået en aftale, hvis formål er at sikre, at færre ansatte i byggeriet udsættes. 
 
Tidligere på året fremsatte en arbejdsgruppe med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter 20 anbefalinger til mulige forebyggende initiativer. Det er disse anbefalinger, der nu ligger til grund for den politiske aftale. 
Læs mere...

Boss Ladies: Flere piger skal vælge håndværk og teknik

Nyt landsdækkende initiativ skal få flere unge kvinder til at søge ind på bygge-, anlægs- og installationsbrancherne. Blik og Rør er selvfølgelig med. 
 
I en branche, der består af 91 % mænd, må der gøres en indsats for at få flere kvinder med.  Kampagnen Boss Ladies, som lige er skudt i gang, prøver at gøre op med fordommene, der ofte er forbundet med erhvervsfagene, og prøver at rydde de værste forhindringer af vejen for de piger, der vælger at tage med drengene på erhvervsskolerne. 
Læs mere...

VVS- og fjernvarmeopmåler søges til Østjylland

Har du styr på akkordarbejde, overenskomster, prislister og kan du gennemskue et byggeprojekt fra start til slut? Så er det måske dig vi søger til vores team af opmålere med masser af spændende og udfordrende opgaver.
 
Den fælles opmålerordning mellem Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Metal søger en opmåler til VVS- og fjernvarmearbejde i det østjyske område. Stillingen er en 2-årig projektansættelse, og ønskes besat fra den 5. november 2018 eller snarest derefter. 
Læs hele stillingsopslaget her...

Medlemsfordel: Kom til LO Plus dag på Bakken

Kom på Bakken med Blik og Rør og LO Plus søndag den 14. oktober 2018, hvor den gamle hyggelige forlystelsespark er omkranset af skovens efterårsfarver og pyntet op med efterårsblomster.
 
Billetpriser:  225 kr. pr. voksen for turbånd og brunchbuffet 175 kr. pr. barn for turbånd og brunchbuffet Der tillægges gebyr på 5 kr. pr. billet. 
Læs mere og bestil dine billetter her...