Nyhedsbrev fra Blik- og Rørarbejderforbundet Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nr. 1 - 2019

Lønfremgang for sjette år i træk på VVS-området

Selv om VVS’erne for sjette år i træk har en stigning i reallønnen, er den gennemsnitlige timeløn steget mindre end forventet. Gennemsnitslønnen på landsplan er nu 199,87 kroner i timen.  Det går forrygende godt i VVS-branchen.
 
Den massive byggeaktivitet i store dele af landet medfører lav ledighed i branchen. Det seneste år er lønnen steget med 4,29 kroner på landsplan, og dermed ligger den gennemsnitlige timeløn nu på 199,87 kroner i timen. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik, som er baseret på svar fra 2.210 timelønnede VVS-svende i oktober og november 2018.
Læs mere...

Skorstensfejerne med pæn lønfremgang

I 2018 steg den gennemsnitlige timeløn for skorstensfejere med 4,36 kroner i timen. Det viser Blik- og Rørarbejderforbundets lønstatistik, som er indrapporteret i oktober og november.  

På landsplan er skorstensfejernes gennemsnitsløn på 209,44 kroner i timen. Siden sidste år er fremgangen på 2.1 procent, men da prisudviklingen forventes at ligge på omkring 0,8 procent, har skorstensfejerne forbedret deres realløn med 1,3 procent.
Læs mere...

Podcast: Lyt med om dugfriske tal fra årets lønstatistik

Trods ny fremgang i lønnen til VVS'erne, er den slet ikke steget som forventet. Det kan der høres mere om i Blik og Rør-podcast, hvor der også sættes spot på Arbejdsmiljørepræsentantens år.
 
Så er Blik og Rør Podcast igen i luften, og denne gang kigges der nærmere på arbejdsmiljøåret 2019, og så drøfter vi også de dugfriske tal fra Blik- og Rørarbejderforbundets seneste lønstatistik. 
Lyt til Blik og Rør Podcast her...

Feriekortet pensioneres på VVS-området

Nu kan du ikke længere tage feriekortet under armen og få det stemplet hos mester. Nu foregår det hele digitalt helt uden stempelpuder.
 
Som en del af forberedelserne til den nye ferielov, der træder i kraft 1. september, ændres feriekortordningen fra den 1. januar i år 2019.
Læs mere...

Arbejdsmiljø-året skudt i gang

1500 arbejdsmiljørepræsentanter var samlet i Odense. Sammen skal de sætte fokus på AMR’erne.
 
Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, starter lige fra fødslen ud med en harmløs, men vigtig sag; arbejdsmiljøet. Ingen kan være uenige i, at arbejdsmiljø er en vigtig og ærbar sag, og at den derfor ligger til højrebenet for en ny kæmpe-forening som FH.
Læs mere...

Blik og RørUngdom inviterer lærlinge til årsmøde

Blik og RørUngdoms årsmøde afholdes fra den 29. til 31. marts 2019 og som vanligt er det en hel weekend spækket med aktiviteter. Du får blandt andet sammenhold, nye kammerater, faglige inputs, fest, farver og for lidt søvn.
Hvis du heller ikke skal gå glip af Blik og RørUngdoms årsmøde, så tilmeld dig allerede nu!!!
Læs mere og tilmeld dig her...

Nytårshilsen fra forbundsformanden

Blik og Rørs formand, Henrik W. Petersen, gør status over det forgangne år og ser frem i 2019. Ved nytår er der tradition for, at man både kigger tilbage på det forgangne år og ser frem til det nye. Da jeg blev ny formand for Blik og Rør i det forgangne år, satte jeg mig nogle kerne-mål, og dem vil jeg tage med mig ind i 2019. 
 
Kernemålene var og er for det første at sikre et bedre, sundere og sikrere arbejdsmiljø for alle vores medlemmer. For det andet at sikre en stærk organisering baseret på fagforeningens kernefunktion: tillidsmændene. For det tredje at sikre at nye såvel som gamle i faget får tilbudt den uddannelseskvalitet- og længde, som der skal til for at kunne følge med den teknologiske udvikling.
Læs mere...

Nytårsgave på vej til mange pensionister

Over 50.000 pensionister med pension i PensionDanmark vil fra årsskiftet opleve, at de får væsentligt mere udbetalt i pension.

Januar kan for mange være et økonomisk træk i håndbremsen efter julens fest og gavmildhed. Men over 50.000 pensionister hos PensionDanmark – heriblandt VVS'ere og skorstensfejere - vil kunne glæde sig over, at deres livsvarige pension fremadrettet vil stige med mellem fem og 25 procent. 
Læs mere...