Nyhedsbrev fra Blik- og Rørarbejderforbundet Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nr. 3 - 2019

Overenskomst: Nye satser gælder fra 25. februar

En række satser og tillæg i din overenskomst blevet reguleret. Se de nye satser og takster her – og tjek så din lønseddel.
 
Ændringerne i satser for svende og lærlinge gælder fra mandag i den uge, hvor 1. marts indgår. Det betyder at de nye satser træder i kraft mandag den 25. februar 2019.
Læs mere...

Ulighed: Der er et yndigt land, men filmen knækker

Der er et yndigt land. Og i dét land går det godt. Økonomien buldrer derudad, flere kommer i beskæftigelse, og flere penge skifter hænder. Landet er tydeligvis ved at være på fode igen efter en finanskrise og nedgang. 
 
Og det er dejligt og yndigt, men dér knækker filmen så også. Zoomer vi lidt længere ind og ser nærmere på, hvordan de enkelte har det i det der yndige land, så kan man konstatere, at hvis det er en dans på roser at bo i Danmark, så er det med torne i fødderne for de fattigste. Sandheden er nemlig, at uligheden stiger i Danmark, ligesom opsvinget gør det.
Læs mere...

Podcast: Vores børn lider under skolernes indeklima

Indeklimaet i de danske skoler er under al kritik, og vores børn og deres lærere lider under det. Undersøgelser viser, at det kan påvirke indlæringen med op til et helt år.
 
Magnus Heunicke (S) og Blik og Rørs formand, Henrik W. Petersen, mødtes i studiet og snakkede om indeklimaet i den danske folkeskole.  Undersøgelse på undersøgelse konstaterer entydigt, at indeklimaet som hovedregel er for ringe, og at både vores børn og deres lærere lider under det med sygdom, dårlig trivsel og ringere indlæring til følge. 
 
Lyt med i denne udgave af Blik og Rør podcast, og bliv klogere på emnet.
Læs mere...

Lokalforhandling: Bliv klar til at forhandle din løn

Arbejdet bærer ikke lønnen i sig selv – den skal I forhandle jer til. Mens dit medlemskab i Blik- og Rørarbejderforbundet sikrer dig en minimumsløn via overenskomsterne, skal du selv eller din tillidsmand forhandle dig til din løn hvert år.
 
For at være bedst forberedt er det en god idé at gøre dig klart, hvad der er vigtigt for dig. Det er også vigtigt at være godt orienteret om, hvad udviklingen er inden for branchen, og hvad andre får i din situation. Du kan komme rigtigt langt med et stykke papir i hånden, hvor du kan følge med i, hvad der er vigtigt, og hvor du vil hen.
Læs mere...

Solidaritet: Klar til afrejse

VVS-lærlingene Patrick Denbak og Jonathan Dybvad Nielsen har så godt som pakket kufferterne til Nepal. De skal ned og lære og lære fra sig i en by, der stadig er hårdt mærket efter jordskælvet. Mød dem her, og følg dem på rejsen.
Læs mere...

Pension: Få målt din body age

Har du en sundhedsordning i PensionDanmark, kan du tage en gratis sundhedstest og få målt din body age. 
 
Efter testen kan du få hjælp via sundhedsordningens mange tilbud. Du kan f.eks. få behandlinger hos en fysioterapeut, kiropraktor eller massør. Har du problemer med rygning, overvægt eller stress, bliver du tilbudt en fortrolig samtale med en sygeplejerske i PensionDanmarks sundhedsteam.
Læs mere...

Fagbevægelse til kamp for ligeløn

29 fagforeninger har slået sig sammen om fælles kamp for ligeløn og lønåbenhed. Indsatsen markeres med en ligelønskonference på Christiansborg den 8. marts. 
 
Løn, nettoformuer Kvinders løn ligger samlet set 14,5 procent under mændenes. En del af forklaringen er vores kønsopdelte arbejdsmarked med massiv overvægt af det ene køn i en række brancher.
Læs mere...