Nyhedsbrev fra Blik- og Rørarbejderforbundet Se nyhedsbrevet online her
 
 
 
 
 
 
Nr. 6 - 2019

Løkke introducerer seniorpension. Kritikken hagler ned

Allerede inden Lars Løkke Rasmussen har trykket på valgknappen, har han skudt valgkampen i gang med sit seniorpension-udspil, som skal fungere som et modspil til Socialdemokraternes planer om en værdig tilbagetrækning.
 
− Det er glædeligt, at politikerne anerkender den kæmpe udfordring, vi står over for med danske arbejdere, som går direkte fra arbejdspladsen til sygesengen. Dog havde vi håbet på en mere ambitiøs aftale, siger Henrik W. Petersen til udspillet om seniorpension.
Læs mere...

Rekord-godtgørelse til 86-årig fejer

Efter at have været pensionist i 23 år får 86-årige Preben Wilcken Petersen anerkendt sin KOL som en arbejdsskade og har nu fået tilkendt en godtgørelse på 431.280 kroner. Blik & Rør besøgte ham hjemme i sofaen for at høre hans historie 
 
− Min læge har gennem mange år sagt, at jeg skulle søge erstatning. Så har jeg sagt, det tror jeg ikke. Jeg havde det sådan på fornemmelsen, at de bare ville grine og sige: ”Det ved man sgudda!" At man kan blive dårlig af at være skorstensfejer, altså, siger Preben om sine overvejelser om at søge godtgørelse for sin KOL. 
Læs mere...

Mød Blik & Rør på VVS-messen

VVS-messen er Skandinaviens største fagmesse inden for vand, varme, sanitet, ventilation og indeklima. Du kan opleve de nyeste produkter og tiltag inden for netop dit felt til messen.
 
Selvfølgelig er Blik & Rør med til messen! Kom forbi vores stand i hjørnet i hal A, stand 1950, og hils på. Her kan du få tjekket din løn, få svar på spørgsmål om din ansættelse og udviklingen på overenskomst-området. Der er både præmier og forfriskninger i farvandet.
Læs mere...

Dialogmøder: OK 2020 på VVS-området

Efter afslutningen af den langvarige uenighed om akkordarbejde på VVS-området har Dansk Metal og Blik- og Rørarbejderforbundet holdt tre dialogmøder som optakt til overenskomstforhandlingerne i 2020. Mere end 70 var mødt frem til det første af tre dialogmøder, som blev afholdt i Glostrup. Her var ønskerne til forbedringer af overenskomsterne mange og kreativiteten var stor.   
 
Blandt de mange ønsker var både noget, som både tilgodeser ældre kolleger, lærlinge og ansatte med børn. Flere redskaber til bekæmpelse af social dumping og mere attraktive muligheder for efteruddannelse var også emner, som optog deltagerne.
Læs mere...

Arbejdstilsynet styrkes med 460 mio.

Et bredt flertal bestående af regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti har besluttet at bevilge Arbejdstilsynet 460 millioner kroner frem mod 2022.   
 
Det er penge, der skal hjælpe det hårdt trængte arbejdstilsyn med at få ordnede forhold og bruge ressourcerne på blandt andet kontrol af udenlandske virksomheder for at sikre ordnede forhold, vejledning til virksomheder i, hvordan de sikrer et sundt arbejdsmiljø og gennemføre særlige indsatser i nedslidningstruede brancher.
Læs mere...

Afstandsberegner taget ud af drift

Den fælles afstandsberegner, som er udviklet af Tekniq og Blik- og Rørarbejderforbundet, er midlertidig sat ud af drift.
 
I mellemtiden må benyttes alternative muligheder til måling af afstand i luftlinje mellem virksomhed og arbejdsplads.
Læs mere...

Blik & Rør-medlemmer er bekymrede for social dumping

En stor undersøgelse fra BAT-kartellet viser, at 91 procent af Blik & Rørs medlemmer delvist eller helt er bekymrede for social dumping, og at 78 procent mener, det er nemt at snyde med løn- og arbejdsvilkår over for udenlandske lønmodtagere i EU.
 
76 procent mener ikke, at EU gør nok for at forhindre det, og 65 procent mener, man bør indføre mere kontrol, mens 75 procent mener, at der bør indføres en ny grundlæggende aftale om ordnede forhold i EU.
Læs mere...

Vis os din vogn og vind!

Dit arbejdsplads er på fire hjul og en stor del af din arbejdsdag. Hver dag roder du i skuffer, finder stigen frem, lægger rør fra grossisten ind og så videre. Vi vil gerne se, hvordan du har indrettet dig, og hvordan det fungerer hos dig. 
 
Tag et billede ind i bilen – og gerne et billede med dig foran  Vis med billeder, hvordan du har indrettet bilen, så den passer perfekt til din arbejdsdag. Er der noget, du synes er ekstra fedt ved din vogn? Har du haft indflydelse på indretningen, og hvad har du valgt? Er der en skæg detalje, vi lige skal se?
Læs mere...

1. maj 2019 stod i valgkrydsets tegn

I Blik og Rør blev det landet over fejret med morgenmad i kredsene. Senere blev vores røde faner båret gennem byerne, og skåle og faglig snak kunne høres, længe efter flagene var pakket ned.
 
Selv om vejrguderne ikke smilede lige meget over hele Danmark, så samledes man traditionen tro, for at markere at man bakker op om fagligt arbejde og sin fagforening.
Læs mere...

Medlemsfordel: Spil og vind med LO Plus

LO Plus gentager succesen med PLUSHJULET - et virtuelt ’lykkehjul’ integreret i LO Plus app’en, som alle medlemmer af Blik og Rør gratis kan downloade til mobilen. 
 
Downloader man LO Plus app’en til sin mobil og logger ind, kan man fra d. 29. april t.o.m. d. 19. maj 2019 spille med om fede præmier. Når man er logget ind i app’en, skal man blot trykke på spil-ikonet i højre hjørne, for at få adgang til spillet.   
Læs mere...